Stevns Garderforening

Stiftet 1913

2014

Fugleskydning: Lørdag den 14. juni 2014 på Humlemosegård i Lyderslev. 

   

   

 

Stevns Garderforening havde lørdag den 14. juni Fugleskydning på Humlemosegård i Lyderslev. 38 gamle gardere var fremmødt i strålende solskin til denne traditionsrige begivenhed. Ca. 20 pårørende deltog i de øvrige konkurrencer og frokosten. Dagen indledtes som altid med en flot parademarch m/fane ledsaget af 2 tamburer fra Store Heddinge Spejderkorps. Inden paraden kunne der bydes velkommen til et nyt ungt medlem, Mikkel Højer Andersen, indkaldt APR 14, der var med for første gang. Inden skydningen var den afgående fuglekonge Niels Th. Hansen vært for Sønderjyske Solæg og Havtornsnaps samt morgenbrød.

Fuglekonge 2014 blev Morten Kasper Petersen ved nedskydningen af Brystpladen v/formand for Stevns Garderforening Søren Sørensen. Sidstnævnte for andet år i træk.

De øvrige honoreringer blev – skytten nævnt i parentes: Kronen, Allan Traulsen (Leif Larsen), Venstre Vinge, Daniel Blankholm (Jens Andersen), Højre Vinge, Jørgen Gebhard (Lars Kragh Jacobsen), Venstre Kloring, Carl Skou Hansen (Bjarne Bladt Hansen), Højre Kloring, Keld Andreasen (Daniel Blankholm), Venstre Øre, Ejvind Bjerre (Max Laursen), Højre Øre, Jens Lund Nielsen (Søren Andersen), Venstre Klo, H.C. Thomsen (Leif Larsen), Højre klo, Søren Bo Duvier Nielsen (Bjarne Bladt Hansen), Halen, Ingvor Pedersen (Jens Andreasen), Næseringen, Jan Bull Jørgensen, (Mikkel Højer Andersen).

Endvidere var der 1. og 2. præmier til konkurrencerne i luftgevær og dart for børn, damer og herrer.

Under frokosten blev præmierne uddelt, ligesom der blev trukket vindere af Amerikansk Lotteri. Tre af præmierne var malerier skænket af Ejvind Bjerre. 5 præmier var øl-smagsprøver fra Fur Bryggeri skænket af Max Laursen. Efter præmieoverrækkens var der auktion over et maleri til fordel for foreningen, også skænket af Ejvind Bjerre.

Næste arrangement i Stevns Garderforening bliver efterårets foredrag torsdag den 23. oktober med oberst emeritus og forfatter Lars R Møller på Kursuscenter Klinten i Rødvig.