Stevns Garderforening

Stiftet 1913

2012

Stevns Garderforening afviklede lørdag den 23. juni 2012 den årlige Fugleskydning på Humlemosegård i Lyderslev. 38 gamle gardere var fremmødt til denne årlige og traditionsrige begivenhed. Dagen indledtes med en parademarch m/fane ledsaget af 2 tambourere fra Store Heddinge Spejderkorps. Paraden blev overdraget til aftrædende fuglekonge, Ejvind Bjerre der bekendtgjorde, at det forløbne år i hans regeringsperiode havde været uden de store problemer. Efter flaghejsning var den aftrædende fuglekonge vært for et stykke morgenbrød og en dram.

Årets nye fuglekonge blev Hans Rasmussen ved nedskydning af Brystpladen v/Leif Christensen.

De øvrige honoreringer blev – skytten nævnt i parentes: Kronen, Hans Chr. Thomsen (Søren Sørensen), Venstre Vinge, Ingvor Petersen (Nicolaj Bartrams), Højre Vinge, Peder Due (Morten Kasper), Venstre Kloring, Helge Villumsen (Thomas Jensen), Højre Kloring, Ole Christiansen (Leif Larsen), Venstre Øre, Claus Juel Clement (Mark Jensen), Højre Øre, Ejvind Bjerre (Hans Henrik Thyssen, Venstre Klo, Karl Svendsen (Thomas Jensen), Højre klo, Klaus Wolsing (Lars Krag Jacobsen), Halen, Finn Jensen (Keld Andreasen), Næseringen, Svend E. Pedersen (Jens Andreasen).

Sideløbende var der dyst i Dart og Luftgevær – både for gamle gardere og pårørende.

Luftgevær Damer: 1. plads: Jeanette Andreasen (48 point) og 2. plads: Annette Sjølund (46 Point).

Luftgevær Børn: 1. plads: Kalle Sjølund (48 point)

Luftgevær Gamle Gardere: Jens Andersen og 2. plads: Hans A. Hansen.

Dart: 1. plads: Jan Bull og 2. plads: Bent B. Jensen.

Arrangementet blev tilgodeset med sol og godt friskt dansk sommervejr. Den medbragte frokost kunne nydes på bænke udendørs samt i gårdens store lade. Efter skydningen blev præmierne uddelt, ligesom der blev trukket vindere af Amerikansk Lotteri. Tre af fugleskydningspræmierne var malerier skænket af Ejvind Bjerre, der for første gang er med i Åbne Atelierdøre på Stevns i år.

Ejvind Bjerre har desuden skænket et smukt maleri til Stevns Garderforening med salg for øje som tilskud til jubilæet i 2013. Mindsteprisen er sat til kr. 3.000,-. Maleriet og øvrige oplysninger kan ses på her på hjemmesiden under artiklen for jubilæet i 2013. Salget afslutter i maj 2013.